Racen: Welsh Corgi Cardigan

 

 

 

 

Historisk:

Welsh Corgi Cardigan er en af vores britiske hyrdehunderace og en meget gammel race. Man kan finde beretninger om en kvæghund fra Wales helt tilbage til kelternes tid. I det 10. århundrede blev hunden nævnt i en lov fra den berømte hertug "Howell the Good". Her stod der bl.a., at denne lille kvæghund var lige så meget værd i penge, som en tyr, og at man blev straffet meget hårdt, hvis man stjal eller dræbte en sådan hund. Gennem århundrede og op til nyere tid var og er corgien en virkelig værdsat hyrdehund for bønderne i Wales. Den bevogter kvæget i bjergene og passer på de ikke forlader området. Da hunden er så lavbenet, driver den dyrene ved at nive dem i haserne, det man også kalder at "heele", og racen betegnes derfor som "Heeler". Da kvæg også kan sparke bagud, er corgien så smart indrettet, at den kan trække de korte ben ind under kroppen og rulle væk. Dermed bliver den næsten aldrig skadet. Corgien drev kvæget og ponyer til kvæg- og hestemarkeder endda så langt som til London. Desuden var corgien en perfekt vagthund til gårdene. Den passede kvierne på gården, og man var hellere ikke bange for at lade den være alene med husets børn. Også til jagt på små- og fuglevildt blev denne lille alsidige hund brugt.

Før i tiden opdrættede man corgien kun efter karakteregenskaber, og her galt det mod, intelligens, hyrdefærdigheder og vagtinstinkter. Corgien skulle også være robust, sund og nøjsom. Skønhed og racerenhed kom først i anden række. 

 

Og senere?

Indtil den anden halvdel af tyverne krydsede man Pembroke og Cardigan, og i 1925 blev racerne under et stambogført som "corgi" i den britiske kennel klub. Først i 1934 anerkendte den britiske kennel klub de to racer, nemlig Pembroke og Cardigan. I 1936 faldt det britiske kongehus for Pembroken, og dermed blev dens popularitet fremmet betydeligt. 

Udenfor Storbritannien varede det længe, før racen cardigan blev kendt. Det var hollænderne, der som de første importerede enkelte britiske hunde i starten af 50'erne, og det første kuld blev registreret i 1955. Så kom turen til Danmark, og i 1971 startede man også her med at opdrætte cardigan. 

 

Hvordan er en Cardigan?

Som familiehund er en cardigan ideel. Den er stadigvæk robust og rask, vagtsom og meget intelligent. Desuden har den en herlig humor, dvs det er en skæg hund, der altid er veloplagt med meget kreativitet. Den er glad for børn og andre dyr og alt i alt ret ukompliceret.

Som arbejdshund er den hurtig (forbavsende hurtig taget de korte ben i betragtning), adrett, lærenem og arbejdsivrig. I lydighedsprogrammet arbejder den som en mini-schæferhund, dvs. den har et tæt følge og er altid opmærksom på hundeføreren. Den har en god byttedrift og en virkelig god næse til sporarbejde og feltsøg. Da den er så hurtig og opmærksom, er den absolut også egnet til agilitytræning. Jeg har fået testet mine corgier for hyrdeinstinkter, og jeg er begejstret for deres måde at hyrde på. En perfekt lille all-round-hund!

 

Se også et videoklip om racen:

http://www.youtube.com/watch?v=PKa0Qe89hdc

Mine favoritfarver

 

Der findes flere farver indenfor cardigan, så som brindle, rød, sable, blå og trefarvet.

Mine hunde er af følgende farver:

 

 

Emmely er en blue merle corgi med brindle points

(dvs. at aftegningerne er brunlige)

 

 

Emmely har et brunt og et blåt øje. Jeg var i sin tid på jagt efter netop denne farve med denne specielle øjenkombination.

Mange folk tror hun er blind eller har et glasøje!!!! Men nej - sådan må en blue merle corgi gerne se ud...

 

Men de kan også have to brune øjne, som Emmelys datter

Bridget Jones

 

 

eller brun med en lille smule blåt i, som f.eks. min Dana

 

 

Så har de ofte også to blå øjne, som Emmelys søn fra A-kuldet, Ace Ventura

 

 

 

og Ace som voksen hund.

Ace er tan-pointed, dvs. at aftegninger

er røde.

 

En blue merle corgi må KUN parres med en tricolour farvet corgi.

Derimod må en tricolour corgi parres med hvilken som helst farve.

 

 

Så har jeg Nemi, som er en tricolour brindl pointed, dvs. at det brune er lidt forvasket og tildels kun antydet.

 

 

og Nemis søn Elvis (udstationeret)

Det er faktisk svært at finde et brunt hår på Elvis, men et eller andet sted er der et!

 

En brindle pointed tricolour kan også have kraftigere aftegninger, som f.eks. Elvis bror Bentley (Eliot Ness).

 

 

En tricolour findes også med tan points, som min dejlige importhan Lincoln

 

dvs. at aftegningerne er tan-farvet (røde) og tydligere

markeret.

 

Aftegningerne kan være kraftigere endnu, som f.eks. på Lincoln og Danas datter Zoe (Garcia)

 

 

Til sidst et gruppebillede fra mit A-kuld efter Emmely og Leo.

På billede en blue merle han med mørke øjne og to tricolour hvalpe med tan points.

 

Rosinen i pølseenden er så min brindle farvede tæve Frøken Marple, som er rød brindle, her som hvalp

 

 

og min udstationerede han Frank, som er brun brindle

 

 

Brindle er faktisk en meget populær farve, og den, som ses oftest for corgier.

 

Corgien på arbejde

 

Corgien er oprindelig jo en hyrdehund. Så alt kan hyrdes! Her mine to hvalpe fra B-kuldet (Beowulf og Bridget Jones) i deres element - dog med høns!

 

 

 

 

Men selvfølgelig kan corgien også hyrde får og køer. Dana har en hyrdeprøve, og hun har virkelig talent for det. Det ses tydeligt, at hun helt naturligt "heeler" fårene, dvs. napper dem i haserne. Hun arbejder dybt koncentreret, og fårene har respekt for hende. Napperiet i haserne eller buksebenet har mange corgihvalpe i sig - så vær opmærksom på det!

 

 

 

Nemi er nok den af mine corgier, som har de bedste hyrdeinstinkter. Hun hyrder meget roligt og koncentreret og har et perfekt samarbejde med hyrden.

 

 

Nemis datter Marple har også fine hyrdeinstinkter, men hun er pga sin unge alder lidt mere urolig i hyrdningen. Her bliver hun nødt til at hente fåret tilbage.

 

 

 

Og det lykkedes for hende, at holde styr på flokken!

 

Corgien er også god til at bruge næsen. En fantastisk koncentrationsevne og lysten til at finde mad, gør sit til et godt søg. Her Nemi og min mor i aktion:

 

 

 

Corgi og lydighed. En hund med et dejligt følge. Her Emmely og Kirsten til Rally-lydighedsprøve.

 

 

 

 

Til sidst et par agilitybilleder. Begge mine corgier er begejstret for denne sport. Se flere billeder under "Emmely". Emmely og Elin er nået langt i denne sport. 

 

 

 

 

 

Jeg håber I har fået et lille indtryk af corgien og er for håbentligt blevet lige så begejstret for racen som jeg er. En corgi er en fantastisk lille arbejdshund, som er skabt til at hyrde, og dermed at arbejde. Man skylder en sådan race at blive "brugt", dvs. at arbejde med den. I vil blive begejstret for denne lille arbejdsglade allrounder.

 

En ting, ALLE corgi kan, er at slappe RIGTIG af

Den som sagde at man ikke kan købe lykke, glemte små hvalpe
Gene Hill