Highlights:

Das bin ich, die stolze Besitzerin der Menageri.

Auf dem rechten Bild bin ich mit unserem ersten Hund, der Boxerhündin Tixi.

Getauft wurde ich auf den Namen "Alexandra", aber mein Rufname ist SASCHA. Ich bin Tochter

eines dänischen Vaters und einer deutschen Mutter, in Berlin geboren und u.a. in Wien

(4 Jahre) und in St.Augustin aufgewachsen.

Nach der Schule machte ich eine Ausbildung zur Biolaborantin. Mitte der 70'er zog ich nach Dänemark und habe hier

an der Wirtschaftsuni in Aarhus studiert. Ich habe ein Staatsexamen als staatlich

geprüfte Diplomdolmetscherin und Übersetzerin. Jetzt bin ich associate Professor an der Süddänischen Universität

und unterrichte viele Fächer innerhalb der deutschen Sprache.

Meine große Leidenschaft sind meine Hunde, die ich ausbilde und auch züchte (unter dem Zwingernamen HOVA BONDE).

Außerdem bin ich Schaurichterin im Dansk Kennel Klub und habe ein dänisches Buch über Hovawarte geschrieben.

Schon als Kind war ich verrückt nach Hunden, und mein erster eigener Hund war die Dogge Chica.

Chica starb an Magendrehung, und danach sollte es etwas völlig anderes sein!

Ich kaufte mir einen Neufundländer - Samson.

Aber ganz ohne Dogge ging es doch nicht, und ich bekam auch Dana. Sogar ein kleiner

Basset Griffon Vendeen gehörte zum Rudel, den ich aber leider eines tages in andere,

gute Hände geben musste, da die beiden Hündinnen sich nicht mehr vertrugen.

Da ich leidenschaftlich Hunde ausgebildet habe, entstand der Wunsch, mir einen

Gebrauchshund zu kaufen.

Nach langer Research fand ich endlich den Hund aller Hunde - den Hovawart – und ich habe diese Wahl nie bereut.

Eines tages wollte ich auch noch eine kleinere Rasse zum Hovawart dazu haben (mehr als 2 Hovawarte ist schwierig für eine Person!). Es durfte kein Jagdhund

sein, gerne ein Hütehund, einfach zu erziehen, gesund als Rasse, gut zum Ausstellen und interessant zum Züchten.

Es wurde ein Welsh Corgi Cardigan.

Aber nicht nur Hunde sind meine Passion, sondern ich interessiere mich schon immer für Vögel (die kleine Ornitologin!).

So hatte ich Beos, Sittiche, Kanarienvögel und diverse Papageien, sowie Hühner.

Ein Spaziergang mit den Hunden

und dann die Wildvögel beobachten - das fasziniert mich!

Categories:

Kennelens historie

Geschichte des Zwingers

hvalpenes opvækst

  Aufzucht der Welpen

 

 

 

 

 

Highlights:

Det er altså mig, den stolte ejer af hele menageriet. På højre billede er jeg sammen med familiens første hund, boxerhunden Trixi.

På dåbsattesten står "Alexandra", men mit kaldenavn er SASCHA.

Jeg er født og opvokset i  Tyskland - har også boet fire år i Wien - og har fra  Universitetet i Bonn en eksamen som biotekniker.

Her i Danmark er jeg uddannet på Handelshøj-skolen i Århus som

translatør og tolk. Det stod klart for mig fra starten, at jeg ville undervise, og næst efter hundene er det nok min største "lidenskab". I flere år har jeg nu undervist ved Syddansk Universitet i Esbjerg.

Min store interesse er hundene, som jeg træner og også opdrætter under kennelnavnet HOVA BONDE. Desuden er jeg dommer for Hovawart i DKK og har skrevet en bog om racen.

Dyr har fra barnsben været "offer" for min kærlighed, og jeg har haft et utal af dem. Hunde - det er klart, er min største kærlighed, og min første egen hund var en Grand Danois med navn Chica. Chica døde af en mavevending på hundepension, da jeg var indlagt på hospitalet. Så skulle det være noget helt andet, og jeg købte mig en Newfoundlænder, Samson.

Men helt uden Grand Danois kunne jeg nu ikke leve, så jeg fik Dana. Det blev minsanten også til en lille Basset Griffon Vendeen - Clara, som desværre ikke kunne sammen med Dana og derfor måtte skifte hjem.

Da jeg gik meget op i hundetræning, opstod det helt naturlige ønske, nemlig at få en brugshund. Valget var ikke let, og efter lang tids research besluttede jeg mig for en Hovawart, og det valg har jeg - som I kan regne ud - aldrig fortrudt.

På et tidpunkt syntes jeg, at det kunne være sjovt med en ekstra race, en lille hund. Det måtte ikke være en jagthund, helst en hyrdehund, den skulle være nem at træne, en sund race, god at udstille og interessant at avle med. Valget faldt på en Welsh Corgi Cardigan.

Men der var ikke kun hunde i mit liv, nej, også fugle har haft min store interesse, så det blev til både beostær, undulater, kanariefugle,

flere papegøjer og høns. At gå tur med hundene og samtidigt iagttage naturens fugle – det er nok det største for mig!

Før i tiden har jeg haft huskatte, men også siamesere og senere Main Coon katte.

HVIS JEG IKKE HAVDE HUNDE! 

Jeg kunne spadsere barfodet i haven 

Mit hus kunne have tæpper i stedet for fliser og laminatgulv 

Alle gulve, klæder, møbler og bil ville være fri for hundehår 

Når det banker på døren ville det ikke lyde som i en kennel 

Når det banker på døren ville jeg nå døren uden at vade gennem hundekroppe, som alligevel kom først til døren 

Jeg kunne sidde på sofaen som jeg vil, uden at tage hensyn til hvor meget plads flere pelsklædte kroppe skulle bruge for at have det komfortabelt 

Jeg slap for underlige gaver under juletræet – kødben og pibedyr f.eks.    

Jeg behøver heller ikke forklare hvorfor jeg pakker gaverne ind 

Jeg ville ikke være på fornavn med flere dyrlæger 

De mest brugte ord i mit daglige sprog ville ikke være: "UD,  KOM, NEJ,  BLIV HER, LAD HAM/HENDE/DET VÆRE" 

Mine lommer ville ikke indeholde bæposer, godbidder eller hundesnorer 

Jeg ville ikke have så mange løvblade inde i huset 

Jeg ville ikke se underlig på mennesker som tror at EN hund ville føre til, at man var alt for bundet 

Jeg ville glæde mig til foråret i stedet for "sølesæsonen" 

Jeg behøvede ikke at svare på spørgsmål som: "Hvorfor har du så mange hunde", fra mennesker som aldrig  har prøvet eller ville forstå glæden i livet ved at føle, at de elskes uden forbehold af noget så nær en engel, som det er mulig  komme i levende live. 

Hvor tomt må ikke livet være............... 

Forfatter ukendt